Bogen: Personlig Power

- fra indsigt til indflydelse

Bogen Personlig Power handler om, hvordan man ved at være herre over sine tanker også bliver herre over sine omgivelser. Snarere end omvendt.

Projektet om at opnå mere personlig power er på mange måder et paradigmeskift fra industritidens tro på, at hvis vi blot indretter samfundet optimalt så vil menneskene automatisk få det godt. Dette "automatisk" har vist sig at være meget problematisk. Faktisk har vores velstand understreget hvor svært det er at skabe harmoni mellem omgivelser og bevidsthed. Det er som om at mere velstand skaber flere psykiske problemer. Men måske er det snarere sådan, at velstand flytter fokus over på vores mentale ressourcer.

Et af hovedteserne i Personlig Power er, at alt begynder med en tanke. Denne påstand er også formuleret af Buddha for 2500 år siden. Vores liv kan altså forstås som resultatet af vore hidtidige tanker. At alt begynder med en tanke betyder, at vi kan tilskrive såvel velstand som fattigdom vores måde at tænke på. Det er ikke ressourcerne der mangler, men kreativitet!

Bogen er på mange måder et resultat af vores kursus i Personlig Power som vi har holdt i over 15 år. Vi håber derfor, at det ikke blot bliver ved interessen, men at denne vil udvikle sig til en positiv forandring.

Pris kr. 199,- ex. moms/levering

Få tilsendt bogen ved at trykke på nedenstående knap 

 Stock foto af 'Tryk på knappen'


Kontakt os